Årets vigtigste bibliotekskonference


Stedet hvor kulturpolitikere og fagfolk mødes

Musikhuset Esbjerg
11. og 12. april 2019

#DBtopmøde

 

 

Læs fremtiden
Kulturministeren og KL har i 2018 igangsat en debat om bibliotekernes fremtid. På Topmødet kan du møde kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin fra KL, og deltage i de afsluttende drøftelser - processen oven på debatten med borgerne, chefer og nu politikere og andre aktører. Skal biblioteksloven f.eks. opdateres?

Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng?

Få blandt andre Politikens chefredaktør Christian Jensens bud på denne problemstilling, og mød også formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn fortælle om dybdelæsningens betydning for både hjerne og samfund. Hvad gør læsning ved hjernen og hvorfor er læsning så vigtig for os?


Hør også mere om arbejdet med at få udarbejdet en national læsestrategi, som blandt andet skal styrke indsatsen overfor læselysten hos de unge generationer.

Kom og vær med i debatten om bibliotekerne i fremtiden. Det Bibliotekspolitiske Topmøde er STEDET, hvor kulturfolk og fagfolk mødes og i fællesskab diskuterer rammerne, både for fremtidens biblioteker og for hele samfundet.

Bliv klogere af to dages intense debatter med en perlerække af fremtrædende politikere, meningsdannere og forskere, som er med til at sætte kursen for landets folkebiblioteker.

 

Se og hør også nyt fra landets vigtigste biblioteksfirmaer, og husk, at du til festen torsdag aften bl.a. kan overvære overrækkelsen af Læsernes Bogpris 2019.


På gensyn

Musikhuset Esbjerg
11. og 12. april 2019

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019

Hovedsponsor er DBC