Konflikthåndtering - når studerende er vrede - 18.-19. september

 

Kurset er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.

 

Det vil blive udbudt igen i foråret 2020, så følg med på www.aeu.dk

 

Målgruppe

 

Studieadministrative medarbejdere, som i deres daglige arbejde er i kontakt med studerende. Fx ansatte på studiesekretariater, eksamenskontorer, optagelsesafdelinger, etc.

 

Formål

 

Kan vi undgå vrede og frustrerede studerende?

 

I dit arbejde som studieadministrativ medarbejder tager du imod studerende, som søger hjælp, support og vejledning. Det er en del af arbejdet, som ofte kaster smil, glæde og positiv energi af sig. Men nogle af de studerende er frustrerede og vrede, når de henvender sig. Andre bliver det i løbet af jeres samtale.

 

Konflikter med studerende er ikke alene ufrugtbare. Det er også en mental belastning for begge parter.

 

På kurset lærer du om konflikter, og du lærer at benytte en række kommunikative greb, som vil reducere antallet af konflikter og nedtrappe de eksisterende.

 

Indhold og form

 

På kurset vil vi arbejde med emner som:

 

  • Hvordan opstår konflikt?
  • Det særlige ved konflikter mellem en medarbejder, som skal yde service og en studerende, som søger hjælp
  • Forskellige faser i en konflikt
  • Hvordan du undgår konflikt
  • Hvordan du nedtrapper en konflikt
  • Hvordan du hjælper en kollega i konflikt
  • Din individuelle handlingsplan 

Kurset sætter fokus på praksis. Vi vil veksle mellem korte introducerende oplæg til kursets temaer, demonstrationer og (naturligvis) en masse øvelse. Selv om kursets tema er ”tungt” og svært, vil vi helt sikkert også grine en masse - af os selv og hinanden.

 

Vi vil lave et kursus, hvor du rejser hjem med en god oplevelse af at have lært noget, som vil gøre dit arbejdsliv endnu sjovere. Og en konkret plan for, hvordan du vil anvende kursets redskaber.

 

Tilmeldingsfrist

 

Kurset er desværre aflyst.

 

Pris

4.400 kr. 

 

AEU-sekretariatet, SDU - Campusvej 55 - 5230 - Odense M - 65504546 - cb@sdu.dk