Psykisk arbejdsmiljø for Arbejdsmiljøgruppen (AMG) 9.-10. september 2020

Vi er hinandens arbejdsmiljø og alle har ansvar for, at det fungerer. Dette kursus giver dig et grundlæggende kendskab til psykisk arbejdsmiljø, og du får inspiration til, hvordan du i arbejdsmiljøgruppen kan hjælpe din afdeling med at spotte og håndtere situationer, hvor det psykiske arbejdsmiljø er under pres.

 

Formål

 

Et godt psykisk arbejdsmiljø fremmer trivslen og arbejdsfællesskabet. Formålet med kurset er at inspirere til, hvordan du strategisk og metodisk kan arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

 

Indhold

 

På kurset får du:

  • kommunikationsværktøjer til at komme konflikter i forkøbet og misforståelser til livs
  • indblik i social kapital og betydningen af forpligtende fællesskaber
  • værktøjer til at spotte og håndtere stress og tage de svære samtaler 

Kurset afvikles som en blanding af oplæg, refleksioner og praktiske øvelser, der har afsæt i universiteternes problemstillinger.

 

Målgruppe

 

Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne på de danske universiteter såvel arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdslederrepræsentanter samt universiteternes hel- og deltidsbeskæftigede arbejdsmiljøprofessionelle. 

 

Tilmeldingsfrist

 

3. juli 2020.

 

Pris

 

4.400 kr. (deltagergebyret inkluderer overnatning).

 

AEU-sekretariatet, SDU - Campusvej 55 - 5230 - Odense M - 65502277 - lonen@sdu.dk