Kursus i Rammer og regler for studieadministrationen på universiteterne - flyttes fra november 2020 til 5.-6. maj 2021

Hvorfor har studerende 3 eksamensforsøg? Og hvem bestemmer hvor lang tid man må være om at gennemføre sin uddannelse?
I dit job som studieadministrativ medarbejder på universitetet skal du navigere i et hav af love, bekendtgørelser, regler på dit universitet, studieordninger og fagbeskrivelse
r.

Her er kurset, som giver dig gode forudsætninger for at navigere sikkert rundt mellem alle reglerne på uddannelsesområdet.

 

Kend de væsentligste love og regler for universitetsuddannelserne

På dette kursus får du et grundlæggende kendskab til de centrale love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet, og du får forståelse for hvordan de relaterer sig til de lokale regler. Du får også indblik i de vigtige juridiske processer omkring klager fra studerende.

 

Lær hvordan du skal bruge lovgivningen i dit daglige arbejde i studieadministrationen
Du skal ikke kun lære om reglerne, men også arbejde med dem. Sammen med dine medkursister skal du arbejde med helt konkrete cases fra hverdagen på universiteterne.

Case’ne vil give dig forståelse for, hvordan de centrale bestemmelser i Universitetsloven, Adgangsbekendtgørelserne, Uddannelsesbekendtgørelsen og Eksamensbekendtgørelsen spiller ind på dit daglige arbejde. Og hvordan du bruger lovgivningen som et nyttigt arbejdsredskab.

 

Tendenser i uddannelseslandskabet

Hvilke politiske og økonomiske forandringer gennemgår universiteterne i disse år? Og hvad er karakteristisk for den ungdomsgeneration vi administrerer.

På kurset får vi besøg af gæsteoplægsholdere, som perspektiverer vores administrative arbejde til tendenserne i samfundet omkring os.

 

Skræddersyet til dig, der administrerer uddannelser og studerende på universiteterne 

Kurset er for dig, som er studieadministrativ medarbejder på et universitet. Det er både for dig, som er relativt ny i faget, og dig, som har en hel del praksiserfaring, men savner et bedre overblik over lovgivningen.

 

 Kurset er tilrettelagt til medarbejdere som fx arbejder med

  • Optagelse og indskrivningsforhold
  • Studienævnsbetjening
  • Studieordninger og uddannelsesudvikling
  • Kursus- og eksamensadministration
  • SU og SPS
  • Internationalisering
  • Håndtering af klagesager

 

Kursets undervisere er garvede kollegaer med stor juridisk indsigt og et indgående kendskab til praksis på universiteterne.

  

Optagelse  

Der er på dette kursus et begrænset antal pladser. Ved flere tilmeldinger end pladser, vil der efter tilmeldingsfristens udløb ske en prioritering og fordeling blandt de repræsenterede universiteter/afdelinger. Både optagne og afviste deltagere vil få besked hurtigst muligt efter prioriteringsrunden.



Tilmeldingsfrist

 

5. marts 2021

 

Pris

 

4.900 kr. (Deltagergebyret inkluderer overnatning)

 

AEU-sekretariatet, SDU - Campusvej 55 - 5230 - Odense M - 65502803 - hella@sdu.dk